Nationale helligdage & Events

DATO DANISH NAME BEMÆRKNINGER
Den første i hver måned     Den første i hver måned     Du kan hente vievand fra en ”Samovar”der er stillet op foran Domkirken i Halidon gaden. Nogen har specielle små flasker med, andre tømmer bare deres vandflaske først eller bruger et engangskrus.
1. januar Nytårsdag Forretningerne holder lukket.
6. januar Hellig 3 konger Grækerne fejrer de hellige tre konger og velsigner havet. Præster kaster det hellige kors i vandet i den venetianske havn i Chania og i den lille Limanaki havn i Nea Chora. Alle der har lyst, kan dykker ned efter korset i det kolde vand. Personen, der finder korset vil være velsignet hele året igennem  
Skifter “Fede torsdag” Om torsdagen, 11 dage før fastelavns mandag, mødes folk på gaden og griller en masse kød, ofte i form af souvlaki. Der bliver stilet griller op på torve og pladser rundt om i byen til fri afbenyttelse. Der spilles musik osv.
Skifter Ugen før fastelavns mandag Forskellige fastelavnsarrangementer i Chaniaområdet
Skifter   Fastelavns mandag Den første dag i fasten betragtes som en af de vigtigste helligdage i Grækenland. Grækerne tager på udflugt, flyver med drager – særligt på strandene – og de spiser skaldyr og andre fasteretter. Restauranterne er overfyldte.
25. marts Frihedsdagen Nationaldag til minde om befrielseskrigen mod tyrkerne, som begyndte i 1821. Optog i gaderne med skolebørn, foreninger (nogen i nationaldragter), spejdere, militær, brandmænd osv.
Skifter     Den hellige uge Den hellige uge fører frem til Påske, og det er nu, de fleste tager deres faste alvorligt. Påsken er den vigtigste kirkelige begivenhed i den græsk ortodokse kirke, og der er kirkelige handlinger hele ugen. Folk farver æg røde (symbol på Kristi blod), og der bages påskesmåkager ’koulourakia’ og kalitsounia” (indbagt ost og spinat), som spises lørdag, når fasten slutter.
Skifter     Langfredag Langfredag er en sørgedag, og kirkerne ringer med dødsklokkerne – en konstant langsom kimen hele formiddagen. Ikonet Kristi tages af korset, svøbes i linned og sættes i Bier, der symboliserer Jesu grav. Sent om aftenen bæres båren gennem gaderne nær hver kirke.
Skifter Lørdag før Påskedag I landsbyerne på Kreta forbereder børnene et stort bål uden for kirken og laver Judas-figurer, som brændes på bålet efter midnatsmessen. Kulminationen på den hellige uge er Opstandelsen. Kirkerne er fulde af mennesker fra kl 23:00, og den hellige flamme tændes kl. 24:00. Mange restauranter åbner efter midnatsmessen
Skifter   Påskedag Der grilles udendørs. Familie og venner samles til store fester med masser af mad, vin, musik og dans.
Skifter   2. Påskedag De fleste forretninger holder lukket.
1. maj Arbejdernes internationale kampdag Ud over optog og politiske møder er 1. maj den dag, hvor man binder kranse og buketter, som bliver hængt op over døre, på balkoner, i kirker og mange andre steder for at afværge det onde. De fleste seværdigheder, museer og lignende samt mange forretninger holder lukket.
15. – 30. maj Mindeuge for Slaget om Kreta Højtideligheder til minde om de faldne soldater og civile i Slaget om Kreta fra Anden Verdenskrig.  
Skifter   Pinsedag Pinsedag fejres altid mandag, 7. uger efter påsken.
15. august Jomfru Marias Himmelfart Den vigtigste fejring af Jomfru Maria
Slutningen af august begyndelsen af september Sardinfestival I Nea Chora Hvert år, i slutningen af august og begyndelsen af september, organiserer Chania Kommune, en sardinfestival på stranden i NeaChora, der tiltrækker mange besøgende. Højdepunktet af fejringen er, sædvanligvis, den 1. mandag i september måned, med gratis grillet sardin fisk, vin, musik og dans.
27. september Verdens turisme dag Forskellige events i den venetianske havn i Chania
oktober Tsikoudia (Raki) festival Dans og musik og demonstration af den traditionelle raki-destillation i den venetianske havn i Chania
28. oktober Oxi/Ochi dag, “Nej dag” Oxi-dagen markerer den dag i 1940, hvor den græske premierminister, Ioannis Metaxas sagde “Nej” til Mussolini, da denne forlangte, at grækerne skulle overgive sig.
15. – 30. december Diverse jule-events i Chania Santa run, etc.
25. december 1. Juledag
31. december Nytår Festligheder i anledning af nytår ved markedshallen i Chania, arrangeret af Chania by.